Forsikringsvilkår
Gælder fra 1. november 2018
1. Almindelige vilkår
1.1 Hvem er dækket af forsikringen
Forbundet er kollektiv forsikringstager i forsikringsaftalen. Forsikringen dækker den person, som er
nævnt i forsikringscertifikatet samt dennes husstand, herefter benævnt Sikrede. Ved husstand forstås
op til to voksne personer, som lever sammen i ægteskab, registreret partnerskab eller
ægteskabslignende forhold og hjemmeboende børn under 20 år.
I tilfælde af tvist eller interessemodsætning mellem husstandsmedlemmer dækker forsikringen kun for
medlemmet af forbundet.
1.2 Forsikringsperiode
Forsikringen gælder så længe den kollektive forsikringsaftale mellem Forbundet og HELP Forsikring
(herefter "Selskabet") løber. Ved ophør af medlemskab i Forbundet, ophører også medlemskabet i den
kollektive forsikringsordning.
1.3 Anmeldelse af sagen
Sikrede skal anmelde sagen til Selskabet uden ugrundet ophold. Ved anmeldelse af sagen gives der
samtykke til at Selskabet må udveksle personfølsomme oplysninger med juristen/advokaten, der
behandler sagen, uanset om juristen/advokaten er ansat i Selskabet eller i andre selskaber.
Ved forsikringens ophør skal Sikrede anmelde sagen til Selskabet snarest, dog senest 6 måneder efter
forsikringens ophør, jf. forsikringsaftaleloven § 29, stk. 6.
Der ydes ikke forebyggende juridisk rådgivning efter forsikringsperiodens ophør.
1.4 Danske sager
Forsikringen dækker kun sager, som er reguleret af dansk ret, og har værneting ved danske domstole.
1.5 Ændring af forsikringsbetingelser
Selskabet kan ændre forsikringsvilkårene med 3 måneders varsel til forsikringens hovedforfald.
2. Dækkede retsområder
Sikrede har, i egenskab af privatperson, ret til forebyggende juridisk rådgivning, samt juridisk rådgivning
under dialog og forhandlinger med modpart og for domstolene/klageinstanser indenfor følgende
retsområder:
- Familieret.
- Børnesager, afgrænset til samvær, bopæl, forældremyndighed, børnebidrag og faderskab. Den juridiske rådgivning er begrænset til rådgivning i én tvist, initieret af Sikrede selv, for hvert af Sikredes børn. Denne begrænsning gælder så længe forsikringen er i kraft og gælder ligeledes i det omfang tvisten udspringer af en konfliktoptrappende handling fra Sikredes side. Denne begrænsning gælder til sagens endelige afslutning.
- Arveret.
- Forbrugerkøb af varer, håndværksydelser og køb og salg af varer mellem private. For forbrugerkøb af varer er det en forudsætning at aftalen er indgået mens Sikrede er omfattet af forsikringsaftalen og at tvisten angår et beløb, der overstiger 3.000 kr. For håndværkertjenester er det en forudsætning, at aftalen er skriftlig og ikke overstiger 100.000 kr. Den juridiske rådgivning for håndværksydelser er begrænset til rådgivning i én tvist pr. kalenderår.
- Fast ejendom, afgrænset til:
- Ejendomsrettigheder, grænser og servitutter, dog med undtagelse af panterettigheder.
- Naboret.
- Leje og udleje.
Den juridiske rådgivning under fast ejendom er knyttet til Sikredes primære bolig eller
fritidsbolig i Danmark og dækker ikke sager mod en offentlig myndighed.
- Krænkende netpublicering. Juridisk rådgivning relateret til lovstridigt og krænkende indhold i
åbne og frit tilgængelige kilder på internettet, dog begrænset til publicering på dansk, norsk,
svensk eller engelsk.
Den juridiske rådgivning for de nævnte punkter ydes frem til sagen så vidt muligt er løst ved rådgivning, forlig eller ved juridisk afgørelse. Det er en forudsætning for dækning, at de forhold og/eller oplysninger som sagen er begrundet i, først er kommet til Sikredes kendskab i forsikringsperioden.
Forsikringen omfatter ikke:
- Sager om køb og salg af fast ejendom samt håndværksydelser i forbindelse med hel eller delvis
opførelse af en ny ejendom. - Udlændinge sager, herunder sager om asyl, ophold og familiesammenføring.
- Sager som vedrører erhvervsforhold, hvad enten der er tale om hovederhverv, bierhverv,
hobbypræget erhverv eller andre erhvervslignende forhold. - Tvister mod Selskabet eller hvor der er interessekonflikt mellem Sikrede og Selskabet.
- Sager relateret til Sikredes forsætlige eller svigagtige handling eller undladelse.
- Sager relateret til skader som følge af radioaktivitet, kemiske katastrofer eller naturkatastrofer,
terrorhandling, krig, revolution/optøjer eller andre tilsvarende hændelser. - Fogedsager og tvangsfuldbyrdelse.
- Straffesager.
3. Dækningsomfang
Forsikringen dækker forebyggende eller forudgående juridisk rådgivning, som ydes inden en eventuel
tvist opstår. Forsikringen dækker juridisk rådgivning efter punkt 2 med indtil 15 timers juridisk
rådgivning om året i forsikringsperioden, hvor der ikke foreligger en tvist.
Der er opstået en tvist, når der opstår en konkret og aktuel konflikt, som med rimelighed kan danne
grundlag for et civilretligt søgsmål. Når det står klart, at der er opstået en tvist i privatlivet, afhænger det
videre dækningsomfang af Sikredes valg af advokat. Der henvises til forsikringsbetingelsernes punkt 5.
Tvister som er opstået før Sikredes tilslutning til den kollektive forsikringsordning dækkes ikke. Det er en
forudsætning for dækning, at de forhold og/eller oplysninger som tvisten er begrundet i, først er
kommet til Sikredes kendskab i forsikringsperioden.
For nedenstående sager anses tvisten for opstået på følgende tidspunkter:
- I arvesager regnes tvisten for opstået i forbindelse med arveladers død.
- I sager om skilsmisse, separation og samlivsophævelse regnes tvisten for opstået samtidig
med ophørsdagen for formuefællesskabet eller tidspunktet, hvor parterne flytter fra
hinanden. - I børnesager regnes tvisten for opstået, når der første gang er indgivet anmodning om
ændring af forholdene til Familieretshuset. - I nabosager regnes tvisten for opstået, når Sikrede får kendskab til fejl, mangler og andre
forhold som kan udløse et retshjælpsbehov. - I sager vedrørende krænkende netpublicering regnes tvisten for opstået på
publiceringstidspunktet.
4. Sikredes pligter
Sikrede er forpligtet til at optræde loyalt overfor Selskabet, hvilket blandt andet medfører, at alle fysiske
eller elektroniske dokumenter, som Sikrede har adgang til og som kan have betydning for sagen eller
dækningen under denne forsikring, skal overgives til Selskabet. Endvidere skal alle spørgsmål fra
Selskabet besvares fuldt sandfærdigt.
Sikrede skal straks give Selskabet oplysning om alle forhold, som kan have betydning for sagen og yde
bistand til Selskabet og udlevere dokumenter, genstande og anden relevant dokumentation, hvis
Selskabet anmoder om det. Sikredes pligter gælder også over for Selskabets samarbejdspartnere i den
pågældende sag.
Sikrede er forpligtet til at informere Selskabet om eventuelle andre forsikringer, som potentielt kan
dække sagen. Forsikringen dækker ikke sager, der er dækket af en anden forsikring. Er det i den anden
forsikring, som dækker sagen, anført, at ansvar eller dækning falder bort eller indskrænkes i det omfang
at forsikring for retshjælpsbehovet bliver tegnet andetsteds, gælder denne forsikring med samme
forbehold.
Sikrede må ikke selv foretage handlinger i sager, som er anmeldt til Selskabet uden forudgående
samtykke fra Selskabet.
Såfremt Sikrede ikke opfylder sine pligter i henhold til disse forsikringsbetingelser, kan retten til dækning
under denne forsikring fortabes.
5. Selskabets pligter og rettigheder
Forsikringen dækker juridisk rådgivning, jf. punkt 3. Når der opstår en tvist, jf. punkt 3, skal Sikrede vælge sin advokat. Sikrede vælger selv sin advokat blandt de advokater, som er mødeberettigede i henhold til retsplejeloven. Selskabets forpligtelser og dækningsomfang afhænger af Sikredes valg af advokat, jf. nedenfor.
5.1 Advokater udpeget af Selskabet
Såfremt Sikrede vælger en advokat udpeget af Selskabet, får Sikrede en betydelig udvidet dækning i
forhold til den sædvanlige, markedskonforme dækning, jf. pkt. 5.2.
Sagen vil i så tilfælde blive behandlet af en jurist eller advokat, som er udpeget af Selskabet, og som har
særskilt kompetence inden for det retsområde som sagen vedrører og som vil have ansvaret for sagen.
Der dækkes med ind til 2.000.000 kr. inkl. moms pr. retsområde efter punkt 2. For juridisk rådgivning i
tvister gælder en selvrisiko på 3.000 kr. pr. sag.
I de tilfælde hvor sagen håndteres af Selskabets jurist eller advokat, dækkes transporttid og
transportomkostninger i forbindelse med sagens behandling, retsmøder mv. samt idømte
sagsomkostninger og retsafgifter indenfor det aftalte dækningsmaksimum på 2.000.000 kr. pr.
dækningsområde.
Selskabet har ret til alle sagsomkostninger, som Sikrede er tilkendt, og kan kræve sagsomkostninger
betalt direkte til sig fra modparten.
5.2 Advokater efter eget valg
Hvis Sikrede ønsker at en tvist ved domstolene efter punkt 3 skal håndteres af en advokat efter Sikredes
eget valg, skal dette straks meddeles Selskabet.
Kan tvisten behandles ved et klagenævn eller ved offentlig myndighed, er Sikrede forpligtet til først at
benytte denne mulighed. Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at klagenævnet eller
den offentlige myndighed ikke kan realitetsbehandle sagen. Selskabet dækker herefter ikke
omkostninger i forbindelse med klagenævnsbehandling eller ved behandling ved offentlig myndighed.
Sikredes rimelige og nødvendige advokatbistand fra anden advokat, dækkes kun efter forudgående
forespørgsel fra Sikrede.
Forsikringen dækker når der opstår en tvist i privatlivet, som parterne ikke selv har kunnet løse, og som
vurderes at kunne behandles af en domstol eller ved voldgift. Det er en betingelse for dækning, at der er
rimelig grund til at føre sagen og indbringe tvisten for domstolene eller voldgift. Det er Selskabet der
vurderer, om der findes rimelig grund hertil. Hvis Selskabet ikke vurderer at der er rimelig grund, skal
Selskabet begrunde dette over for Sikrede.
I sager hvor tvisten er håndteret for Sikrede af en ekstern advokat efter Sikredes valg, ydes der dækning
i henhold til Landsretternes vejledende salærtakster for den pågældende sagstype. Vejledende
salærtakster findes på www.domstol.dk. Hvis Sikrede har fået tilkendt sagsomkostninger af retten,
dækker Selskabet ikke advokatomkostninger som overstiger de sagsomkostninger, som Sikrede har fået
tilkendt til dækning af advokatomkostninger.
Hvis advokaten har repræsenteret Sikrede ved tvist ved domstolene, skal specificeret timeopgørelse og
oversigt over eventuelt øvrige sagsomkostninger være modtaget af Selskabet senest en uge efter
afgørelsen foreligger i den enkelte instans.
En advokat kan ikke opnå dækning til at føre sin egen sag.
For tvister dækker Selskabet ind til 200.000 kr. inkl. moms pr. retsområde efter punkt 2.
Selskabet beregner selvrisiko med 10 % af dækningsbeløbet, dog mindst 2.500 kr.
Der dækkes ikke salær for transporttid og transportomkostninger i forbindelse med sagens behandling,
retsmøder m.v. samt idømte sagsomkostninger og retsafgifter.
Selskabet afholder ikke omkostninger som er pådraget Sikrede uden Selskabets forudgående samtykke
og afholder ikke eventuelle omkostninger i forbindelse med skifte af advokat. Selskabet har ret til alle sagsomkostninger, som Sikrede er tilkendt, og kan kræve sagsomkostninger betalt direkte til sig fra
modparten.
6. Persondata
Alle oplysninger, som Selskabet modtager, behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende
databeskyttelseslovgivning. Selskabet vil behandle Sikredes personoplysninger til opfyldelse af følgende
formål: at 1) opfylde Selskabets forpligtelser i henhold til forsikringsaftalen, 2) opfylde Selskabets
forpligtelser i henhold til love og andre regler og/eller 3) informere Forsikrede om Selskabets ydelser og
produkter. Selskabet er dataansvarlig i forhold til behandlingen af personoplysningerne til disse formål.
I visse tilfælde vil der være behov for at dele de personoplysninger, Sikrede giver til Selskabet, med
andre, f.eks. jurister, advokater og sagkyndige, med henblik på at varetage Sikredes interesser. Der
henvises i øvrigt til Selskabets databeskyttelseserklæring (www.helpforsikring.dk), hvor du kan finde
nærmere regler om, hvordan Selskabet behandler dine personoplysninger. Alle spørgsmål til Selskabets
behandling af personoplysninger eller anmodninger om at gøre rettigheder gældende kan sendes til
Selskabet.
7. Uenighed om sagens behandling
Hvis Sikrede er uenig i en afgørelse fra Selskabet, herunder en afgørelse om at afslutte sagens
behandling, eller ikke at forfølge kravet videre, kan sagen indbringes for Selskabets klageansvarlige, som
fremgår af Selskabets hjemmeside.
Sikrede har ligeledes mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards
Gade 2, 1. sal, 1572 København V.
8. Forsikringsaftalen
Forsikringsaftalen består af forsikringsbeviset og forsikringsvilkårene. For forsikringen gælder dansk ret,
herunder lov om forsikringsaftaler, såfremt bestemmelserne ikke er fraveget i bestemmelser i
forsikringsaftalen.